Mindestenen.

Hvordan er Mindepladsen opstået?

Der var stor glæde da Danmark og Sønderjylland i 1920 blev genforenet. Mange mindesmærker for genforeningen blev rejst rundt om i landet – også på Drejø fik tanken rodfæste. Herved blev Drejø Ringriderforening startet, med det formål at varetage forskellige gamle fastelavnsmorskaber – såsom Ringridning – samt få planen om en mindestensrejsning realiseret.
Bestyrelsen fandt en passende sten ved stranden til ”Vestervig”. Den blev fragtet til Byen, hvorefter man dog blev enige om, at usikre tider gjorde, om Sønderjylland igen kunne blive taget fra Danmark, derfor skulle Mindestenen i stedet være til minde om Fællesskabets tid på Drejø.
Der blev lavet et udkast til udformning af både pladsen og stenens inskription, der blev udført af billedhugger Rasmus Mogensen fra Svendborg. På stenens forside blev hver af de 27 gårdes bomærker indhugget sammen med de ting, der under Fællesskabets tid fulgte Oldermanden: Byens Horn og Bytrommen. Digtet på bagsiden symboliserer foreningen mellem det gamle og det nye, og er skrevet af Jens Hansen, ”Klintegården”.
Stendys Majtræ
Fortids Minder
Her vi højner, som en ære
For vort Folk og for vort Flag.

Den nye mindeplads blev opsat i 1923 og etableret på stedet, hvor Majstangens stod, øst for Valdemargården. Mindestenen blev omkranset af en lav stensætning med jernkæder, og Majstangen blev erstattet af en ny flagstang og et nyt flag.
Efter branden af Drejø By i 1942 kom der en ny vejgennemføring. Mindestenen måtte vige pladsen, og blev flyttet til dens nuværende plads, (hvor ”Lenesgård” indtil branden havde ligget). Her blev et nyt og større anlæg etableret. Mindestenen blev omkranset af 27 randsten, en for hver af de gamle gårde, som på et gammelt Tingsted. Pladsen blev vedligeholdt af Ringriderforeningen ”Spring”, indtil den blev nedlagt 5. juni 2011, herefter overgik pasning af anlægget til Drejø Beboerforening.

Bomærker til Drejøs 27 gårde før 1942