Elværket på Drejø 1924-1965
Drejø Elektricitetsværk: 1924 – 1949
Drejø Andels-Elektricitetsværk 1949-1965
Hvedholmsgave 1842-1920
”Hvedholmsgave” Godsejer Bille Brahe besluttede i 1840 at skænke Drejø materialer til en mølle, så de slap for at sejle til Fåborg i deres øbojoller og få malet korn.
Af de tre købstæder, Ærøskøbing, Svendborg og Fåborg, var især Fåborg drejøboernes foretrukne handelsby. Den lå mest bekvemt, afstanden var den samme som til Svendborg, men Fåborgs havn var lettere tilgængelig for alle vinde. Svendborgsund var på grund af strømforholdene en noget ubekvem og besværlig færd.
Der var derfor ikke den store begejstring at spore hos drejøbønderne over gaven, for med egen mølle gik de glip sf den ekstra underholdning ved at sejle til Fåborg for at få malet deres korn, sælge deres flæsk og andre af deres produkter, og ikke mindst få sig en dram på den lokale kro! Møllen, der fik navnet Hvedholmsgave, kom til at ligge i Vigen i nærheden af den lille naturhavn. Her var det nemt for at lægge til når man fra de andre øer kom sejlende for at få malet korn. Den gamle møller Rasmus Christoffersen var en underholdende mand og ikke karrig med snapsen.
I 1920 brændte mølle, og man besluttede ikke at genopbygge den. Nu måtte bønderne fragte deres korn til Ærø for at få der malet
Niels Hansen Eriksen, en ung mand fra Ærø, var kommet til Drejø for at arbejde på en af gårdene, og efter branden fik han hyre på fragtbåden, der sejlede kornet til Ærø. Niels var en fremsynet ung mand, og han så en mulighed for en fremtid på Drejø ved at bygge en ny kornmølle. Han købte derfor i 1921 mat.34c. på Husmandsvej af Morten Hansen Mortensen, hans senere svigerfar. I 1922 byggede han et nyt Møllehus og en vindmølle. Året efter giftede han sig med Morten og Hansignes datter, Karen Marie, og sammen fik de 3 børn: Carlo, Ellen og Lilian.
Den nye mølle blev bygget 1921 af Møllebygger Hans Pedersen fra Ulbølle, og kostede 13675 kr., inklusiv en bygning til kornkværnen og udstyr .pengene lånte han i Rise Sparekasse. (Det sidste beløb på lånet betalte han i 1938)
Møllen var en 48 fods vindmølle som skulle drive en kornkværn. Der blev monteret en dynamo som kunne levere 13 KW, da elværket blev startet op, Det var nok årsagen til at Dansk
Elektricitets Compagni i 1924 fattede interesse til at starte et elværk på Drejø: Det vides ikke om det var DEC eller Niels Eriksen der købte dynamoen .Der var en bygning, en mølle som kunne levere strøm, og en person der kunne håndtere møllen og motoren Værket skulle producere 220v jævnstrøm.
I 1924 tilbød Dansk Elektricitets Compagni (D.E.C.) at etablere et elektricitetsværk i møllehuset. Niels H. Eriksen udbyggede nu møllehuset med et motor- og batterirum, som han udlejede til formålet.
Drejøboerne fik nu mulighed for at få elektrisk lys og D.E.C. ansatte Niels H. Eriksen som elværksbestyrer. For at få strøm måtte man i 1924 betale 40 kr. pr. tønde land pr 1000 kr. i
ejendomsskyld, samt betale 100 kr. for en stikledning til lys og 150 kr. for et kraftstik. D.E.C. og Niels H. Eriksen fik lavet en aftalekontrakt, den 2. august 1924, hvor der bl.a. Stod, at han skulle drive kraftværket og D.E.C. skulle sørge for alt det elektriske, både på Kraftværket og med opsætning af master og ledninger ud til forbrugerne. Samtidig blev de første telefonledninger lagt ud.
I den tre sider lange kontrakt, stod der også, at Niels H. Eriksen ikke måtte bruge kornmøllen, til at male drejøboernes korn på, folk på øen, måtte selv anskaffe sig en lille kornmølle, og dermed købe strøm fra Elværket. Dette medførte, at Niels H Eriksen måtte sende kornet til Ærøskøbing for at blive malet.
Niels H. Eriksen havde en 16/18 HK. Råoliemotor, som også skulle producere strøm, men han fik påbudt at købe en større motor, så derfor købte han en 2 cyl. råoliemotor, Hera, på 22-24 HK. med en 14 KW. dynamo, (den kostede 6000 kr.) Niels H. Eriksen fik 0,20 kr.pr KW. i betaling, og D.E.C. forpligtede sig at købe mindst 10.000 KW. om året fra elværket. D.E.C. skulle også betale halvdelen af olieforbruget til motorerne og 100 kr. til smøring af Vindmøllen årligt. Niels H.
Eriksen skulle også passe og vedligeholde batterierne. Lige efter besættelsen i maj 1940 fik Niels H Eriksen et påbud om, efter den af regeringen netop indførte kornafleverinsordning, at male landmændenes korn. Dette varede indtil 1953.
Værket, som kørte på jævnstrøm, havde dog besvær med at trække strøm nok ud til brugerne, især i Skoven og der var ofte ”klumper” i strømmen. Man sagde når det skete: Så nu kysser elektricitetsværksbestyreren sin kone.
Med årene var den gamle motor blevet slidt, og stålkonstruktionen med møllevingerne ved at ruste op. D.E.C. ønskede ikke at bekoste flere penge i værket, da det de sidste 5 år havde givet underskud. Dette tvang Drejøboerne til at stå sammen og igen tænke nyt.
I 1944 dannede drejøboerne ”Drejø Elektricitets – Forbrugerforening”.
Formålet var at sikre medlemmernes lys og kraft på den billigste og mest betrykkende måde. Der blev holdt stiftende generalforsamling i Drejø forsamlingshus den 27.12.1944.
Første bestyrelse på 5 medlemmer var: Henning Henningsen, Niels Hansen Nielsen, Hans Mortensen, Carl Julius Petersen og Gunnar Pedersen.
Der blev indkaldt til møde og der kom forskellige forslag:
• Køb eller leje af elværket, med eller uden bygninger?
• Bygning af nyt elværk vest for byen, med eller uden privat bolig?
Andelstanken var nærliggende, og det lykkedes at få tegnet 100 andele à kr. 500. Derefter nedsattes et udvalg, der skulle forhandle en lejeaftale med møller Niels Eriksen, og forhandle en købspris af Elværket med D.E.C. samt forhandle om en ny motor.
Det lykkedes til under den pris andelshaverne havde betalt. Elværket med nyt ledningsnet fra elværket til Skoven kostede kr.25.000. En brugt men en kraftig Ruston motor blev handlet ned til kr.10.250,-.
Det nye selskab ”Drejø Andels- Elektricitetsværk” blev grundlagt d. 30.04.1949. Vedtægten blev godkendt, og den nyvalgte bestyrelse kunne begynde sit arbejde.
Bestyrelsen var: Aksel Hansen, Jens Jensen, Alfred Christensen, Rs. M. Henningsen, Søren Thomsen
Den aften lejen af møllen blev taget, blev det et forfærdeligt uvejr om natten med et stormvejr, der fik hele den forfaldne møllekonstruktion til at kollapse – heldigvis var dens tid udløbet!
Niels Eriksen fortsatte som elværksbestyrer under den ny bestyrelse. Arbejdet bestod bl.a. i pasning af motoren, tilsyn og rengøring af bygningen, tilsyn og repr. af luftledninger og aflæsning af måler 6 gange om året, hvor der samtidig skulle opkræves tilgodehavende hos forbrugerne.
Niels Eriksen døde i 1961. Svigersønnen Erik Ovesen overtog arbejdet på elværket, dog nåede han ikke at få så mange år som elværksbestyrer, idet Svendborg Kommune ved kommunesammenlægningen i 1964 besluttede at lægge søkabler med vekselstrøm fra Tåsinge til øerne. Herefter var det slut med flere ”klumper” i strømmen! Det gamle Elværk, der havde tjent øen godt i 40 år, lukkede i 1965.
Selvom det var trist, den dag den gamle motor blev sat i stå, var det et stort og nødvendigt fremskridt for øen. Med den udvikling der var sket efter krigen i landbruget og husholdningen med elektriske maskiner, var det blevet endnu sværere at levere strøm til alles behov.
Der blev holdt en stor Lysfest i forsamlingshuset.
Elværksbestyrelsen på besøg den sidste dag
Fra venstre: Grdr. August Hjort Nielsen, Alfred Jensen, Erik Ovesen, Grdr. Christoffer Strange, Murer Laurits Andersen, Grdr. Sognefoged Rasmus (Rasse) Henningsen.
